Beskrivelse
MERE INFORMATION OM ROCKET R CINQUANTOTTO ESPRESSOMASKINE
Skemalægning af din kaffebrygning
Med Rockets R Cinquantotto er det muligt at planlægge din kaffebrygning helt ned til mindste detalje. På det aftagelige touchdisplay kan du skemalægge espressomaskinen til at brygge på bestemte ugedage og på bestemte tidspunkter af dagen. Hvis du for eksempel møder sent om onsdagen, kan du let indstille R Cinquantotto til først at gå igang klokken ni dén dag, mens den på alle andre hverdage er klar med morgenkaffen klokken otte.
Digital PID
For at sikre dig en perfekt kop kaffe ved hver eneste brygning, er R Cinquantotto udstyret med en digital PID. PID står for Proportional Integral Derivative, og det er den funktion, der styrer temperaturen i espressomaskinen. Med en digital PID kan du kontrollere bryggetemperaturen med stor præcision og på den måde være sikker på altid at opnå ensartede resultater.
Vælg selv vandtilslutning
Espressomaskinen er designet med to separate integrerede vandbeholdere på henholdsvis 1,8 Liter og 0,58 L. Hvis du foretrækker en uendelig tilstrømning af vand, er det dog også muligt at tilslutte vand direkte til maskinen. Det anbefales af anvende kalkfattigt vand, hvis du benytter dig af de integrerede vandbeholdere og at hyre en VVS’er med erfaring i tilslutning af espressomaskiner, hvis du ønsker den direkte vandtilslutning.
Om Rocket Espresso
Rocket Espresso er kendt og anvendt verden over i alt fra ambitiøse kaffeentusiasters køkkener til populære og kvalitetsbevidste kaffebarer. Virksomheden er stiftet af Andrew Meo og Daniele Berenbruch, og de to kaffeelskere har skabt de karakteristiske kaffemaskiner ud fra den italienske tilgang “Fatto a Mano”, som på dansk betyder “lavet i hånden”. Alle maskinerne produceres nemlig af kyndige håndværkere i Milano, hvor Rocket har hovedsæde.
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.